Individuel terapi

Hvis du ønsker selvindsigt samt styrke og redskaber til at tackle dine daglige udfordringer.

Individuel terapi i Højbjerg

I forskellige perioder i livet kan du have brug for hjælp til at komme videre og skabe overskud i din hverdag. Terapi kan være en metode til at starte denne proces.

Hvis du vælger et samtaleforløb hos mig, vil du opleve, at vægten af rådgivning, analyse og udfordring vil variere fra session til session, ligesom du vil opleve, at du den ene gang taler stort set hele tiden, og den næste gang er mere lyttende.

Du vil også opleve, at dine tanker og din opfattelse af dig selv og din omverden vil blive udfordret. Målet er dog altid det samme, nemlig at give dig indsigt samt styrke og redskaber til at tackle dine udfordringer.

Eksempler på situationer, hvor individuel terapi er særlig hjælpsom:

  • Ensomhed
  • Lavt selvværd
  • Angstproblematikker
  • Problemer med at indgå relationer til andre
  • At komme igennem en skilsmisse
  • At opnå en vished om, hvem du er, og tilfredshed med den du er
  • Sorg
  • Personlig udvikling på jobbet
  • Et ønske om større selvstændighed
  • Når du spørger dig selv: “Hvem er jeg, hvad har jeg brug for og hvilken vej ønsker jeg at gå?”